MIG eller elektrode? Sådan vælger du din første svejser
Du står med et revnet trailertræk, et hængsel der er røget af lågen, eller en plan om at bygge et stativ i firkantrør. Du kunne sagtens selv klare det, hvis bare du havde en svejser. Så åbner du en webshop og bliver mødt af MIG, MAG, MMA, CO2, inverter og rørtråd. Her får du forskellen på de to metoder folk starter med, hvor tyk plade de klarer, hvad ampere-tallet betyder, om stikkontakten derhjemme rækker, hvad du skal have hjem af tråd og elektroder, og hvor du ikke skal spare på sikkerheden. Til sidst får du en anbefaling til tre typiske situationer.
Først lige navnene, for de forvirrer mere end selve arbejdet
Elektrodesvejsning hedder også MMA, og i daglig tale pindesvejsning. Du sætter en belagt elektrode i en holder, trækker en lysbue mellem elektrode og emne, og elektroden smelter selv ned i sømmen, mens belægningen danner en beskyttende slagge ovenpå.
Trådsvejsning fungerer anderledes. Her fremfører maskinen selv en tråd gennem slangen, mens en beskyttelsesgas holder luftens ilt væk fra smelten. I Danmark kalder mange den samme maskine for en CO2-svejser, fordi gassen typisk indeholder kuldioxid, mens andre søger efter en MIG-svejser. Det er den samme maskine. Fagligt hedder det MIG med inaktiv gas og MAG med aktiv gas, men på alt det der sælges til stål, står der MIG/MAG.
Elektrodesvejsning tilgiver rust og blæst, men stiller krav til hånden
Styrken ved elektroden er, at den er ligeglad med, om emnet er pænt. Slaggen fra belægningen skubber urenheder opad, så du kan svejse videre på rust, gammel maling eller lidt fugt i overfladen. Metoden virker også udendørs i vind, fordi vinden ikke har nogen gassky at tage fat i. En elektrodesvejser skal desuden kun bruge et stelkabel og en holder, så den er nem at tage med hen til emnet.
Prisen betaler du i teknik og oprydning. Du skal selv holde en konstant afstand mellem elektrode og emne, samtidig med at elektroden bliver kortere undervejs. Bliver afstanden for lille, brænder elektroden fast, og bliver den for stor, slukker buen. Bagefter skal slaggen bankes af og børstes væk, ellers kan du hverken vurdere sømmen eller svejse ovenpå den. På plade under to millimeter brænder du hurtigt hul, så til karosseri er det den forkerte metode.
MIG er nemmere at komme i gang med og pænere på tyndt gods
Med MIG trykker du på aftrækkeren, og maskinen fremfører tråd i et jævnt tempo. Det fjerner den sværeste del af elektrodesvejsning, nemlig selv at holde buelængden, og de fleste får en brugbar søm på tyndplade den første eftermiddag. Kører du med gas, er der ingen slagge at banke af, sømmen bliver pænere, og du kommer hurtigere frem på lange strækninger.
Til gengæld vil MIG have rent metal. Rust, maling, zink og olie giver porer og sprøjt, så en vinkelsliber med stålbørste eller grovskive hører med fra dag ét. Arbejder du udendørs med gas, blæser vinden beskyttelsen væk, og sømmen bliver porøs. Det løser du ved at skærme af eller skifte til rørtråd.
Hvor tyk plade kan du realistisk klare?
Tallene på maskinerne er ret præcise og værd at læse. En lille gasløs trådmaskine på 20 til 120 ampere er angivet til 1,5 til 8 millimeter, en begynder-inverter til elektrode klarer 1 til 5 millimeter, og en kombimaskine på 160 ampere rækker til omkring 10 millimeter i almindeligt stål.
Den øvre ende kræver dog forberedelse. Skal du samle gods over cirka fem millimeter, så det holder, sliber du en V-fuge i kanterne og svejser i flere lag i stedet for at trænge igennem på én gang. Under 1,5 millimeter er tråd på 0,6 millimeter stort set den eneste realistiske vej, og selv der skal du svejse i korte punkter og lade emnet køle af imellem, så pladen ikke slår sig.
Hvad ampere-tallet betyder, og om 230 volt rækker
Ampere er den varme, du putter i emnet. For lidt, og sømmen ligger som en kold pølse ovenpå uden at hænge fast i siderne. For meget, og du brænder igennem. Tommelfingerreglen til elektrode er cirka 30 til 40 ampere per millimeter godstykkelse, og elektrodediameteren følger med: en 2,0 millimeter elektrode kører typisk 50 til 70 ampere, en 3,2 millimeter omkring 100 til 130 ampere.
Til hjemmebrug rækker 230 volt længere, end de fleste tror. Maskinerne længere nede kører alle på en almindelig stikkontakt med 16 ampere sikring. Kig derimod på intermittensfaktoren, som siger hvor stor en del af ti minutter maskinen kan svejse ved fuld strøm, før den skal køle af. Kraftstik giver først mening i tykt gods i lange serier, og forskellen er mindre end forventet: en kombineret 230 og 400 volts elektrodemaskine giver typisk 55 til 140 ampere på almindelig strøm og 55 til 160 ampere på 400 volt. Forlængerledning skal være kort og kraftig, ellers falder spændingen, og buen bliver ustabil.
Gas eller gasløs rørtråd?
Med gasflaske får du den reneste svejsning, mindst sprøjt og ingen slagge at banke af. Til gengæld skal flasken anskaffes og byttes, den fylder og vejer, og den kan ikke bruges i blæst uden afskærmning.
Rørtråd har pulveret siddende inde i tråden, så beskyttelsen dannes præcis der, hvor buen er. Det gør udendørs arbejde muligt, og du slipper for flasken. Prisen er mere sprøjt, en slagge du skal børste af, og et grovere udseende. Vær opmærksom på, at de fleste maskiner skal have polariteten byttet om inde i kabinettet, når du skifter mellem massiv svejsetråd med gas og gasløs rørtråd. Springer du det over, bliver sømmen porøs, og mange når at tro, at maskinen er defekt, før de finder fejlen.
Elektroder og tråd: det du skal have hjem fra start
Til elektrodesvejsning starter du med rutilelektroder, ofte mærket 6013. De tænder let, kører roligt, og slaggen slipper næsten af sig selv. Basiske elektroder, typisk 7018, giver stærkere sømme til bærende konstruktioner, men de er sværere at tænde og skal opbevares tørt, fordi fugt giver porer. Der findes også elektroder til rustfrit stål og støbejern, men gem dem til du har rutinen. Til at øve på er 2,0 og 2,5 millimeter det rigtige sted at begynde.
Til trådsvejsning styrer diameteren, hvad du kan. 0,6 millimeter er til tyndplade og karosseri, 0,8 millimeter er arbejdshesten til beslag- og rørarbejde, og 1,0 millimeter bruges til tykt gods. Køb hellere flere små ruller end én stor, for tråd der har stået fugtigt, ruster og giver dårlige sømme resten af rullen.
Sikkerhed er der, hvor folk sparer forkert
En automatisk svejsehjelm mørkner af sig selv, når buen tænder, typisk på under et halvt millisekund, og du indstiller mørkegraden mellem DIN 9 og DIN 13 efter hvor meget strøm du kører med. Ved lav strøm og tyndt gods ligger du i den lave ende, ved kraftig elektrodesvejsning i den høje. I lys tilstand svarer glasset til DIN 4, så du kan se emnet uden at tage hjelmen af. Kigger du et øjeblik på buen uden beskyttelse, opdager du det først om aftenen, hvor øjnene føles som fyldt med sand.
Kraftige svejsehandsker i skind hører med, og det samme gør tøj i bomuld eller læder, fordi syntetisk stof smelter fast i huden, når gnisterne rammer. Svejserøg skal du tage alvorligt, især på galvaniseret gods, hvor zinken kan give influenzalignende symptomer, så luft grundigt ud eller sug fra. Brandfaren undervurderes systematisk: gnister triller længere væk, end du regner med, og kan ulme i savsmuld eller en klud i timevis, så ryd området, hav en slukker klar, og gå en runde en halv time efter du er færdig. Flere råd til værkstedet finder du i vores guide til garageindretning.
Hvilken maskine passer til dig? Tre typiske profiler
Reparerer du mest tykt, rustent og udendørs, altså trailere, låger, redskaber og landbrugsgrej, så start med elektrode. Denne inverter vejer fire kilo, kører på 230 volt, giver 10 til 120 ampere og tager elektroder fra 1,0 til 3,2 millimeter. Den har hot start og anti stick, præcis de to hjælpefunktioner der gør de første timer mindre frustrerende.
Güde inverter svejser - 120 A
1.395,00 kr
Ikke på lagerNy inverter svejser (jævnstrøm) fra den tyske prod…
Bygger du mest i garagen i tyndere stål, og vil du hverken have flaske eller ventetid, er en gasløs trådmaskine den korteste vej til en pæn søm. Denne vejer 6,2 kilo, svejser 1,5 til 8 millimeter ved 20 til 120 ampere og bruger tråd fra 0,6 til 1,0 millimeter. Slange, stelkabel, skærm, hammer, børste og en rulle tråd følger med.
Güde CO2 svejser - uden gas
1.225,00 kr
På lagerEn kompakt CO2-svejser fra den tyske producent Güd…
Ved du reelt ikke, hvad du kommer til at lave mest, så tag en kombimaskine frem for at købe om et år. Den kører tråd, elektrode og TIG på 230 volt, giver op til 160 ampere i alle tre processer, tager elektroder fra 1,6 til 4,0 millimeter og er angivet til 1 til 10 millimeter gods. Indstillingen sker på et display.
Güde MIG/TIG/MMA Kombi svejser - 160 A
3.295,00 kr
Ikke på lagerKombisvejser med digitalt display og svejsestrøm o…
Sagt helt enkelt: er dine emner tykke, beskidte og ude i det fri, køber du elektrode. Er de tynde, rene og inde i et værksted, køber du tråd. Er du i tvivl, køber du kombimaskinen, fordi den koster mindre end to maskiner og holder begge døre åbne. Hele udvalget ligger under svejseapparater.
Ofte stillede spørgsmål om valg af svejsemetode
Er en CO2-svejser og en MIG-svejser det samme?
Ja, i praksis. CO2-svejser er det danske hverdagsnavn for en trådsvejser, fordi beskyttelsesgassen ofte indeholder kuldioxid. De maskiner der sælges til stål, er mærket MIG/MAG og kan begge dele.
Kan man svejse aluminium med elektrode?
Der findes aluminiumselektroder, men resultatet bliver sjældent pænt, og de er svære at styre. Skal du have ordentligt hold i aluminium, er tråd med aluminiumstråd eller TIG den rigtige vej. Skal du mest reparere stål, er aluminium ikke stedet at starte.
Skal jeg have gasflaske for at komme i gang?
Nej. Med rørtråd svejser du helt uden flaske, og det er den billigste og mest fleksible start. Vil du senere have pænere sømme uden slagge, køber du en flaske til og skifter tråd og polaritet på den samme maskine.
Hvor mange ampere skal en maskine til hjemmebrug have?
Omkring 120 til 160 ampere dækker langt det meste hjemme og i mindre værksted, altså gods op til cirka 5 til 10 millimeter alt efter metode og forberedelse. Går du under 100 ampere, bliver du hurtigt begrænset til tyndt beslagarbejde.
Køb din første svejser hos Primus Danmark
Primus Danmark er en dansk-ejet virksomhed, der har leveret maskiner og udstyr til private og erhverv siden 2002. Vi har fysisk butik i Børkop, hvor du er velkommen til at kigge forbi og mærke forskellen på en lille inverter og en kombimaskine, inden du bestemmer dig. Ringer du i stedet, får du en dansk medarbejder i røret, som selv har haft grejet i hånden og spørger ind til opgaven frem for at læse en specifikation op. Varerne ligger på vores eget lager, så bestiller du online, er de typisk afsted samme dag. Ring på 76 62 00 36, hvis du er i tvivl om, hvilken metode der passer til dine opgaver.