Lav dine egne optændingspinde: hvad sparer du, og hvordan gør du?

Hver gang du står ved brændeovnen og mangler optænding, har du to muligheder: Du køber en sæk færdige pinde, eller du laver dem selv af det brænde, der allerede ligger i stablen. Den første løsning koster penge hele vinteren, og den anden kræver bare det rigtige værktøj og to minutter. Her får du sammenligningen først, så du kan se, hvad du reelt sparer. Bagefter får du styr på, hvilket træ der egner sig, hvor tykke pindene skal være, hvor mange du skal bruge, hvordan du tænder op oppefra, og hvilket værktøj der gør arbejdet hurtigt og sikkert.

Hvad sparer du? Købte pinde mod dem, du laver selv

Færdige optændingspinde sælges i sække, og prisen pr. kilo svinger meget med sækkens størrelse. De små sække er dyrest pr. kilo. Fyrer du dagligt i fyringssæsonen, bruger du optænding hver eneste dag, og det løber op hen over en vinter, alene til det træ, der skal få ilden i gang.

Laver du pindene selv af brænde, du allerede har, er den løbende udgift i praksis nul. Pindene kommer fra de samme stykker, som du ellers ville lægge i ovnen, og den eneste investering er et værktøj, der flækker dem. En manuel kløver til optændingspinde tjener sig typisk selv ind, fordi du holder op med at købe sække. Bagefter er det ren besparelse år efter år, fordi der ikke er nogen motor, olie eller sliddele i den.

Der er også en gevinst, der ikke står på kvitteringen: Du bestemmer selv, hvor tørt træet er, og hvor tykke pindene bliver. Det er præcis de to ting, der afgør, om optændingen tager fat med det samme, eller om du står og blæser i ovnen.

Hvilket træ egner sig til optænding?

Det vigtigste er, at træet er tørt. Til optænding vil du helst ned under 18 procent fugt, og over 20 procent bør træet blive stående i stablen. Vådt træ bruger energien på at koge vandet ud i stedet for at brænde, og det giver røg, sod og en ovn, der ikke kommer op i temperatur. Har du styr på stablen, er du langt hjulpet. Vil du være sikker på, at brændet tørrer ordentligt, gennemgår vi stabling, overdækning og tørretider i guiden om at kløve og stable brænde.

Nåletræ som gran og fyr er det klassiske pindebrænde. Det er let, åbent og harpiksholdigt, så det fænger hurtigt og brænder kraftigt i de første minutter, hvor ovnen har brug for varme. Birk er også fremragende, fordi det tørrer hurtigt og tænder let. Tunge løvtræer som bøg og eg kan sagtens bruges, men de skal være helt tørre og flækkes ekstra tyndt.

Vælg stykker med lige fibre og så få knaster som muligt. Lige træ flækker rent og forudsigeligt, mens knaster får kilen til at sætte sig fast eller sende stykket skævt ud til siden. Et kløvet stykke brænde er nemmere at arbejde med end et rundt stykke, fordi du allerede har en flad side at stå på.

Hvor tykke og lange skal pindene være?

Pindebrænde virker bedst, når der er variation. En håndfuld helt tynde pinde på en til to centimeter fænger med det samme, og nogle lidt kraftigere på to til tre centimeter overtager og holder ilden, indtil brændet tager fat. Er alle pindene tykke, brænder de for langsomt i starten. Er de alle tynde, brænder de ud, før brændet er nået at fænge.

Længden afgøres af ovnen. Pindene skal kunne ligge vandret i brændkammeret med lidt luft til siderne, så de ikke presser mod glasset eller lågen. De fleste skærer dem i samme længde som deres almindelige brænde, så det hele kan flækkes fra de samme stykker.

Sådan tænder du op oppefra

Den metode, som skorstensfejere og myndigheder anbefaler, er optænding fra toppen. Den giver mindre røg ved start og en ren forbrænding hurtigere, fordi flammerne arbejder sig nedad i stedet for at kvæles af det kolde brænde ovenpå.

Læg to til fire almindelige stykker brænde i bunden af ovnen med lidt luft imellem. Byg et par lag optændingspinde ovenpå på kryds, så luften kan trække op mellem dem, med de kraftigste pinde nederst og de tyndeste øverst. Læg en optændingsblok eller et par tætte krøller af avispapir øverst, og tænd. Hav luftspjældet helt åbent og lågen eventuelt på klem de første minutter, indtil flammerne har fat i brændet nedenunder. Først når der er et godt glødelag, lukker du gradvist ned for luften.

Hvor meget optænding, du skal bruge, afhænger af ovnens størrelse og skorstenens træk. Det vigtigste er, at der er nok til at skabe et glødelag, der kan tænde brændet nedenunder. Kommer ilden aldrig rigtig i gang, er det næsten altid for lidt tynde pinde eller for vådt træ, sjældent for lidt brænde.

Værktøjet, der gør det til to minutters arbejde

Den klassiske måde er at flække pinde med en lille økse på en huggeblok. Det virker, men det kræver, at du holder et kort stykke træ med den ene hånd og slår med den anden, og det er den situation, hvor fingrene kommer i klemme. Bruger du økse, så vælg en let model med bredt hoved, som flækker frem for at skære sig fast. Du finder både lette og tunge modeller under økser. I guiden om brændekløver eller flækøkse kan du læse mere om, hvornår økse og maskine hver især giver mening.

Den sikreste og hurtigste løsning er en kindling cracker. Det er en støbejernsring med en fast kile i bunden. Du sætter træstykket ned i ringen, så det står på kilen, og slår ovenpå med en mukkert. Træet flækker over kilen, mens dine hænder er helt ude af vejen. Du drejer stykket og slår igen, og på et par minutter har du en hel kurv pinde. Til den slags model skal du bruge en tung hammer, gerne en mukkert på mindst halvandet kilo.

Skal du lave pinde til flere ovne, eller har du svært ved at slå, findes der også modeller, hvor du flækker med foden. Skal du derimod kløve store mængder almindeligt brænde, er det en egentlig brændekløver, du har brug for. Den er for grov til de små stykker, så de to maskiner supplerer hinanden.

Hvilken kløver passer til dig?

Laver du pinde til én brændeovn og vil du have den enkleste løsning, er ringmodellen med håndtag et godt valg. Ringen er 20 centimeter i diameter og kan justeres med håndtaget, så du kan håndtere selv meget små stykker uden at have fingrene nær kilen. Der er huller i bundringen, så den kan spændes fast på en huggeblok, og du skal bruge en hammer eller mukkert på mindst 1,5 kilo til den.

Brændekløver til optændingspinde - med håndtag

295,00 kr

På lager

Brænderkløver til optændingspinde - med håndtag La…

Se produkt

Har du en carport, et skur eller en stolpe ved brændestablen, er vægmodellen praktisk, fordi den sidder fast og altid er klar. Den er i støbejern med fem tænder, der holder træet fast, bunden er 440 millimeter lang, og skruerne til montering følger med. Når den ikke er i brug, låser du den med sikkerhedsringen.

Brændekløver til optændingspinde - til vægmontering

295,00 kr

På lager

Manuel brænderkløver til vægmontering  Flækker nem…

Se produkt

Vil du helt undgå at slå, er den fodbetjente kløver løsningen. Du placerer stykket mellem kile og spændeelement og træder pedalen ned. Den har en kløvekraft på 1,2 tons, tager stykker fra 60 til 180 millimeter i diameter og op til 430 millimeter i længden, og den larmer ikke som en motordrevet maskine.

Brændekløver - fodbetjent

995,00 kr

På lager

En rigtig god nyhed til alle der har brug for kløv…

Se produkt

Hele udvalget af kløvere, økser og håndredskaber til brændet finder du under manuelt værktøj til brænde.

Opbevaring: hold pindene tørre og lige ved hånden

Pindebrænde suger fugt lige så let, som det afgiver den, så lav ikke en hel vinters forbrug på én gang, hvis du ikke har et tørt sted at gemme dem. Det fungerer bedst at flække til en uge eller to ad gangen og have dem i en brændekurv inde ved ovnen, hvor de får de sidste dage i stuetemperatur. Så er de helt tørre, når du skal bruge dem, og du skal ikke ud i mørket efter optænding. Vil du have varmen fordelt bedre i rummet, når ovnen først er i gang, kan en varmemølle på toppen af ovnen hjælpe uden strøm.

Ofte stillede spørgsmål om optændingspinde

Hvad er det bedste træ til optændingspinde?

Tørt nåletræ som gran og fyr, fordi det er let og fænger hurtigt. Birk er også godt. Det afgørende er, at fugten er under 18 til 20 procent.

Hvor længe skal træet tørre, før det kan bruges som optænding?

Nåletræ, der er kløvet småt og stablet luftigt, kan være klar efter en sommer. Tunge løvtræer skal have betydeligt længere tid. Træ, du flækker til pinde, tørrer hurtigere end store stykker, men det skal stadig være tørt fra stablen.

Kan man bruge trykimprægneret eller malet træ til optænding?

Nej. Imprægneret, malet og limet træ afgiver giftige stoffer, når det brænder, og hører ikke til i en brændeovn. Brug kun rent, ubehandlet træ.

Hvad er en kindling cracker?

Det er det engelske navn for en manuel kløver til optændingspinde: en ring med en fast kile, hvor du slår træet ned over kilen med en hammer. Hænderne er ude af vejen hele tiden, så den er markant sikrere end en økse til små stykker.

Hvorfor vil min optænding ikke tage fat?

Typisk er træet for vådt, pindene for tykke, eller der er for lidt luft. Byg med flere tynde pinde øverst, hold spjældet helt åbent i starten, og tjek at brændet har ligget tørt.

Køb udstyr til optændingspinde hos Primus Danmark

Primus Danmark er en 100 % danskejet virksomhed med fysisk butik og lager i Børkop, hvor du er velkommen til at kigge forbi og få et råd, før du vælger. Ringer du, får du dansk kundeservice og rådgivning med værktøjet i hånden, så du kan få hjælp til at finde den løsning, der passer til din ovn og dit brænde. Bestiller du før kl. 12 på en hverdag, sendes ordren typisk samme dag. Ring på 76 62 00 36, hvis du vil have et råd, før du køber.