Nødstrømsanlæg og nødgenerator

Strømmen går altid på det forkerte tidspunkt. For nogle betyder det en mørk stue og en kold aftensmad. For andre betyder det en stald uden ventilation, en fryser fuld af varer eller et værksted, der står stille. En nødgenerator er din forsikring mod den situation: en maskine, der tager over, når elnettet svigter, og holder det vigtigste kørende, til strømmen er tilbage. Herunder får du styr på typerne, størrelsen og reglerne, så du vælger rigtigt første gang.

Nødgenerator, nødstrømsgenerator eller nødstrømsanlæg?

Kært barn har mange navne. En nødgenerator kaldes også en nødstrømsgenerator eller et nødstrømsaggregat, og taler du med en installatør, siger han formentlig nødstrømsanlæg. Forskellen ligger mindre i maskinen og mere i opsætningen. En nødgenerator er typisk en mobil maskine, du selv starter og kobler til, når behovet opstår. Et nødstrømsanlæg er en fast løsning, hvor generator og automatik arbejder sammen og selv tager over ved strømsvigt. Begge dele finder du i denne kategori, og grundmaskinen er den samme, som du kender fra vores store udvalg af generatorer.

Diesel, benzin eller batteri: vælg den rigtige type

Skal anlægget kunne køre mange timer i træk, er en diesel generator det driftssikre valg. Dieselmotorer er bygget til lange træk under høj belastning, brændstoffet kan lagres mere sikkert end benzin, og forbruget pr. kilowatt er lavere. Derfor er diesel standarden til landbrug, værksteder og virksomheder, hvor et strømsvigt hurtigt bliver dyrt. Flere af modellerne leverer både 230 og 400 volt og er forberedt til automatisk start.

Til huset og sommerhuset, hvor generatoren måske kun skal arbejde et par gange om året, rækker en benzingenerator ofte fint. Den er billigere i anskaffelse, nem at starte og let at flytte derhen, hvor du skal bruge den.

Skal du holde følsom elektronik kørende, for eksempel computere, fjernsyn eller styringen til fyret, skal du kigge efter en invertergenerator. Den leverer ren sinusstrøm, der ikke skader elektronikken, og den støjer markant mindre end en traditionel generator.

Bor du i lejlighed, eller vil du have nødstrøm helt uden motor, os og støj, er en batteridrevet powerstation alternativet. Den kan stå indendørs, lades op via stikkontakten og holder router, computer og fryser i gang under kortere afbrydelser.

Automatisk nødstrøm med ATS boks

Vil du ikke selv ud i regnen og trække i startsnoren, skal du vælge et anlæg med automatik. En ATS boks overvåger elnettet konstant. Går strømmen, starter boksen generatoren og kobler forsyningen over på den. Vender strømmen tilbage, skifter systemet selv tilbage og slukker generatoren igen. Du mærker kun et afbræk på nogle sekunder.

Vores komplette nødstrømsanlæg med dieselmotor og ATS boks er den løsning, flest vælger til boliger, mindre landbrug og værksteder med 230 volt. Kabler, stik og styrekabler til opsætningen finder du under tilbehør til generator.

Sådan finder du den rigtige størrelse

Den klassiske fejl er at købe for småt. Læg wattforbruget sammen for de apparater, der skal køre samtidig, og husk startstrømmen: motorer i frysere, pumper og kompressorer trækker to til tre gange deres normale forbrug i startøjeblikket. Læg derefter mindst 20 procent oven i som sikkerhedsmargin.

Skal en nødgenerator til hus holde fryser, cirkulationspumpe, lys og fyr kørende, lander de fleste husstande mellem 3.000 og 5.000 watt. Landbrug og værksteder med trefasede maskiner skal op i et anlæg med 400 volt. I vores guide til nødstrøm til huset regner vi eksemplerne igennem, og i beredskabsguiden om strømsvigt får du hele tjeklisten til før, under og efter afbrydelsen.

Sikkerhed og lovkrav ved fast installation

Fast tilslutning til bygningens elinstallation må kun udføres af en autoriseret elinstallatør. Det er et lovkrav. Installatøren monterer en omskifter, der fysisk adskiller bygningen fra elnettet, før generatoren kobles ind. Kobler du selv en generator i en stikkontakt med et hjemmelavet kabel, risikerer du at sende strøm ud i det offentlige net, og det er livsfarligt for de montører, der arbejder på ledningerne. Driver du virksomhed, er Energistyrelsens vejledning om nødstrøm et godt sted at starte, når du skal vurdere, hvor sårbar din drift er ved en afbrydelse.

Køb nødgenerator hos Primus Danmark

Primus Danmark er en dansk-ejet virksomhed, og vi har leveret maskiner til private og erhverv siden 2002. Vores nødgeneratorer og nødstrømsanlæg ligger på eget lager i Børkop og pakkes med det samme, så bestiller du på en hverdag inden kl. 12, sender vi typisk samme dag. Rådgivningen får du af folk, der selv har haft maskinerne i hånden. Er du i tvivl, om du skal vælge diesel eller benzin, eller hvor mange watt dit anlæg skal levere, så ring til vores danske kundeservice på 76 62 00 36. Du er også velkommen til at kigge forbi butikken i Børkop og se anlæggene, inden du beslutter dig.

Ofte stillede spørgsmål om nødgeneratorer

Hvor stor skal en nødgenerator være til et almindeligt hus?

De fleste husstande klarer sig med 3.000 til 5.000 watt, når fryser, cirkulationspumpe, lys og fyr skal holdes kørende. Vores komplette nødstrømsanlæg på 5.200 watt dækker det behov med god margin. Husk at regne startstrømmen med, når du lægger forbruget sammen.

Kan en nødgenerator starte automatisk ved strømsvigt?

Ja. Med en ATS boks overvåges elnettet konstant, og generatoren starter selv, når strømmen går. Du kan købe ATS boksen separat til en forberedt generator eller vælge et komplet nødstrømsanlæg, hvor automatikken er sat op fra start.

Må jeg selv tilslutte en nødgenerator til husets installation?

Nej. Fast tilslutning skal udføres af en autoriseret elinstallatør, som monterer en omskifter mellem elnettet og generatoren. Du må gerne selv bruge en mobil generator med almindelige 230 volt-udtag til at forsyne apparater direkte via forlængerledning.

Hvilken type er bedst til følsom elektronik?

En invertergenerator. Den leverer ren sinusstrøm, som computere, fjernsyn og moderne styringer kan tåle. En batteridrevet powerstation er også et godt valg til elektronik ved kortere strømsvigt, især indendørs.